SANS! er bæredygtighed der mætter alle sanser
Vores konceptdesign SANS! tager udgangspunkt i restaurationsverdenens mest hypede begreber: neurogastronomi og nudging der, når de spiller sammen, skaber oplevelsesgastronomi, der både inddrager og mætter alle sanser samt har en målbar og effektiv effekt på tilfredshed, når det angår både smag, mæthed og oplevelse.
Neurogastronomisk køkken
Neurogastronomi betyder, at måltidet sammensættes ud fra de fem grundsmage, samt knækket og det stærke. Vi tilbereder vores måltider efter at få sprødt, bittert, surt, stærkt, sødt, salt og umami ned på hver eneste tallerken.
For vores kunder betyder det, at maden i kantinen er tilberedt, så de får større smag, og at vi serverer på en måde, som giver en endnu større spiseoplevelse.
Én dagen ret – frem for den klassiske buffet
Grundtanken i SANS! er en frokostrestaurant, som tilbyder én dagens ret med tilhørende salater som passer sammen, frem for den klassiske og overfyldte frokostbuffet. Oplevelsen skal være den samme som at gå på restaurant.
Sådan her ser en SANS! frokost ud
Vi har minimeret den store buffet og inviterer indenfor i et univers af god smag og helhedsoplevelser omkring måltidet.
Vores kunder oplever, at der serveres lidt færre retter. Til gengæld bliver der gjort endnu mere ud af den mad, vi serverer. Et mindre udvalg giver os også råderum til at handle endnu mere lokalt og økologisk.
Grundidéen er, at med et fokuseret sortiment, sammen med neurogastronomiske principper, tilbyde højere kvalitet i hver enkelt ret.
Kantinen på Advansor
Mikkel Nielsen er køkkenchef på Advansor, hvor SANS! serveres til frokost
Er SANS! konceptet noget for en kombinationsvirksomhed med både produktion og administration, tænker I måske? JA! Er det korte svar.