Gå til hovedindhold

Nye fortolkninger og kombinationer

Som tidligere køkkenchef i kantinen hos Fjernvarme Fyn var Michael med til at tage frokosten til nye højder. I dag er han driftschef i Kokkenes Køkken.

Michael kok

Vores gæster skal føle sig set og forkælet.

Som køkkenchef i kantinen hos Fjernvarme Fyn arbejdede Michael og hans team med at løfte frokosten gennem en kreativ og sanselig tilgang. I dag bruger han sine erfaringer i rollen som driftschef i Kokkenes Køkken.

Målet var, at gæsterne skulle føle sig set og forkælet, uanset om de hentede kaffe i caféen, bestilte en mødevogn eller spiste frokost. Konceptet byggede på at skabe helhedsoplevelser, hvor alle sanser blev aktiveret – fra duftene i rummet til de mange smagsnuancer, som skiftede fra dag til dag. Teamet udfordrede de klassiske kantineretter med nye fortolkninger og friske kombinationer for at overraske gæsterne med smage, de måske ikke vidste, de havde lyst til.

Køkkenet fungerede som en legeplads for kreativitet, hvor teamet eksperimenterede med blandt andet nye marmeladevarianter, røgvarer og andre uventede retter. Der blev syltet, fermenteret og tilberedt med omtanke for både råvarer og madspild. Det reducerede ikke alene mængden af affald, men tilføjede også nye nuancer og dybde til smagsoplevelsen.

Frokosten blev serveret som en restaurantoplevelse frem for på traditionelle buffetfade. Hver ret var nøje afstemt med sødt, salt, surt, bittert og umami samt forskellige konsistenser som sprødt og blødt. Kvalitet og smag var i centrum.

Helhedsoplevelsen begyndte allerede, når gæsterne trådte ind i kantinen, hvor dufte, lyde og lys understøttede måltidet. Glæden og kreativiteten i køkkenet skulle kunne mærkes i både maden og gæsternes oplevelse. De erfaringer tager Michael nu med sig som driftschef, hvor han fortsat bidrager til at udvikle stærke teams og inspirerende madoplevelser i Kokkenes Køkken.

Klar til at starte?

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan forbedre jeres kantineløsning.

Få et tilbud

Kontakt information

Telefon
Salg: 40 24 32 28 Drift: 39 55 56 23

Adresse
Borupvang 5E 2750 Ballerup