Gå til hovedindhold

Ansvarlig Kantinedrift

Vi har et enormt fokus på ansvarlighed i alle vores aktiviteter, for vi ved, at vi har et særligt ansvar for at servere sunde måltider til vores over 15.000 daglige gæster.

Medarbejdere Kokkenes Køkken
Medarbejdere Kokkenes Køkken

Vores ansvarlighed i praksis

Lokale råvarer

100% økologisk mel og korn i alle kantiner

Vi prioriterer økologiske råvarer, hvor det giver mening – både for smagen, kvaliteten og miljøet. Derfor er 100 % af vores mel og korn økologisk, så vi kan sikre gode råvarer, ansvarlig produktion og et solidt fundament for den mad, vi serverer hver dag.

Dette tiltag sker i samarbejde med Mejnerts Mølle og Aurion, som begge er førende inden for økologisk landbrug og mølleri i Danmark.

Madspild

Madspild på 5 procent

Vi måler vores madspild dagligt via elektroniske vægte som leverer data direkte til vores eSmiley-ordning. På den måde kan vi følge vores madspild i alle kantinerne og levere valide tal til vores kunder. Vores mål er 5 procent madspild i vores kantiner.

Det kan vi opnå gennem at servere et fokuseret sortiment til frokost. Derudover bruger vi hele råvaren og udnytter f.eks. stokke og stilke til pesto og grøntsagsskralder til brøddejen.

Køer

Samarbejde med Glænø kalv og ko

Vi samarbejder med Glænø kalv og ko, fordi de viser, at ansvarlig kødproduktion kan gøres anderledes. Her får jerseykalve lov til at vokse op på græs og under ordentlige forhold – i stedet for at blive et restprodukt.

Resultatet er økologisk kvalitetskød med høj dyrevelfærd, lavere CO₂-aftryk end traditionel oksekødsproduktion og en gennemtænkt tilgang til hele værdikæden.

Gulerødder og variationer

Skæve og krumme grøntsager

Hvert år kasseres store mængder grøntsager, fordi de ikke passer ind i standardformaterne – selvom kvaliteten er i top. Det bidrager til det store madspild i Danmark.

Gennem samarbejdet GartnerHjælp med GASA Nord Grønt giver vi grøntsager med kosmetiske fejl nyt liv og bruger dem i vores kantiner landet over. Det reducerer madspild og gør ansvarlige råvarer til en naturlig del af hverdagen.

Høstning af lokale råvarer

Lokale råvarer fra Gartneri Skovlys

Vores samarbejde med Gartneri Skovlys bygger på tillid, faglighed og fælles respekt for råvaren. Bag gartneriet står et ungt par, som selv står for hele produktionen og som arbejder med traditionelle dyrkningsmetoder for at passe på jorden.

Sammen tilpasser vi behov og deler viden. For os handler samarbejdet ikke kun om leverancer, men om at støtte hinanden i at gøre tingene ordentligt – hele vejen fra mark til måltid.

ORIGINAL

Ambassadører for ORIGINAL

Som ambassadører for ORIGINAL – æd den og red den arbejder vi aktivt med bevaringsværdige grøntsagssorter i vores kantiner. Råvarer med historie, karakter og smag, som er med til at styrke biodiversiteten og bringe variationen ind i det professionelle køkken.

Det ligger naturligt i vores SANS-koncept:
Smag, ansvarlighed og sammenhæng. Når vi vælger råvarer, vælger vi også at tage ansvar – for naturen, for madkulturen og for de måltider, der hver dag samler mennesker omkring bordet.

Græs under fødderne giver smag på tallerkenen

Ansvarlighed begynder, længe før råvaren når køkkenet. Når vi vælger græsgris, vælger vi dyr, der har levet under åben himmel med plads til naturlig adfærd og et liv på græs. Derfor samarbejder vi med Risbjerg Landbrug, et økologisk landbrug med fokus på dyrevelfærd og kvalitet hele vejen fra mark til levering.

Det er SANS i praksis – ansvarlighed, smag og sammenhæng fra mark til måltid.

    Altid fokus på økologi

    I 2025 startede vi projektet FØL – et initiativ med fokus på økologi, stærke madoplevelser og mindre madspild.

    Lokale råvarer
    Madanretning Kokkenes Køkken

    Ansvar gennem uddannelse

    Vi investerer massivt i uddannelse og faglig udvikling af vores køkkenteams, fordi ansvarlighed også handler om mennesker. Gennem SANSinar, vores interne uddannelsesforløb, arbejder vi systematisk med træning, videndeling og klare arbejdsgange.

    Klar til at starte?

    Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan forbedre jeres kantineløsning.

    Få et tilbud

    Kontakt information

    Telefon
    Salg: 40 24 32 28 Drift: 39 55 56 23

    Adresse
    Borupvang 5E 2750 Ballerup